Den kommercialiserede Balka Strand

Bjarke Clausens Surfingskole

Efter adskillige rejser til udenlandske surfdestinationer, fx Filippinerne, overtog Bjarke Clausen sin onkels surfingskole på Balka Strand - på kommunens strandafsnit mellem livreddertårnet og Melåen. Efter få år fandt han på at købe et iøjnefaldende Kuwait-telt som base for sine strandaktiviteter.

Der tilbydes windsurfing, kite-surfing, standup-padle, kajak samt udlejning og undervisning med mere.

 


 

I 2016 har Bjarke Clausen igen undladt at rydde op på stranden efter sæsonen, med det resultat at beduinteltet med indhold er blevet væltet af bølgerne i en storm og nu ligger halvt begravet under sandet, og plasticstole og surfergrej ligger spredt rundt om.
Det har Bjarke Clausen med smil fortalt om i en tv-udsendelse.

Bjarke Clausens surfertelt lå på strandafsnittet neden for Strandhotel Balka Søbad. Hotellet har i efteråret 2016 bekostet, at Fugato har renset stranden for de sørgelige rester af Bjarke Clausens beduintelt.
Nu ser stranden indbydende ud igen. Tak.

 

Eastwind Surfingskole

Nogle år senere fik Jonas Bagger Sørensen kommunens accept til at oprette den konkurrerende surfingskole Eastwind. Også han købte et Kuwait-telt.

Der tilbydes windsurfing, kite-surfing, standup-padle, kajak samt udlejning og undervisning med mere.

 

Vandcykler
Weekendhyttens vandcykler udlejes for 70 kr.

Solsenge
Weekendhyttens solsenge udlejes kl. 10-17 for 10 kr. pr. dag.

Eco Beach Camp

Den gamle private campingplads, Vestre Strandvej 39, er i 2016 omdannet til en sommerlig "beduin-lejr" med Kuwait-telte oprejst på trægulve - rundt om den renoverede toiletbygning.
Man lejer et telt, og kan selv bestemme om man vil bo alene eller op til 7 mennesker i teltet.

Formalia versus frisk initiativ
Naturstyrelsen/ Miljøcenter Roskilde har 2016 afslået godkendelse af den ombyggede køkkenvogn i yderste klitrække på campingpladsen. Ligeledes skal klitterrassen fjernes.
(Kildehenvisning: Bornholms Radio, fredag 11. november 2016).

Måske kan selve det gamle sommerhus Vestre Strandvej 39 godkendes som strandbar. Webmasteren ønsker held og lykke.

 


 

Bornholms Tidende 15. februar 2017 fortæller, at Eco Beach Camp er i gang med at anke Kystdirektoratets beslutning om fuldstændig at rydde grunden for forskønnende tiltag.

I juni 2017 er Eco Beach Camp i gang med at eksekvere kommunens beslutning om rydning af bebyggelse og træterrasse i klitområdet.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

04.11 | 14:18

Enig Jesper. I betragtning af at hyben tilmed er enormt gavnlige i vores kost castorolie.dk/hybenpulver, så burde fokus være på udnyttelse af de sunde frugter!

...
04.11 | 14:14

Jeg er målløs over at man diskutterer fjernelse af hyben med roundup i 5-6 år. En busk kan fjernes manuelt på 1 arbejdsdag med redskaber. Kræver alle rødder op

...
27.10 | 15:03

Balka Strand

Hvor svært kan det være?
En balk, er et stykke udyrket land, mellem en strand og en mose.
VH
Hans Wernøe

...
06.10 | 00:09

John Andreasen har en NEVØ på Skrokkegårdsvej - Finn

...
Du kan lide denne side