Oprindelsen til stavemåden Balke
http://www.bornholmerting.dk/hammers-kort-over-bornholm/
Det første virkelighedstro kort over
Bornholm blev udfærdiget af hr. Hammer i årene 1746 til 1752.
Den 15. oktober 1745 blev Bernhard
Frantz Hammer beordret til Bornholm for at udfærdige to præcise
kort over Bornholm. Han var ansat som “Under-conducteur paa
Bornholm” i Fortifikations-etaten, der på den tid arbejdede på et
fæstningsanlæg omkring Rønne.
Den 13. marts 1752 skrev kommandant von
Schepeler til sine overordnede i København, at han dagen inden havde
fået de to kort leveret af underkonduktøren, samt et ekstra, som
var tiltænkt at skulle hænge i et af kongens kabinetter, til brug når kongen skulle “befale over landet”.
Et af kortene skulle blive på Bornholm
til brug for kommandant- og amtmandskabet. Det er det eksemplar som
findes på Bornholms Museum. Et tykt lag fernis gør at kortet synes
ret medtaget.
Kommentar 1:
Til gengæld kunne det ferniserede kort
dengang bedre tåle at blive brugt (ved at blive peget på med
fedtede fingre).
Kommentar 2:
Bernhard Frantz Hammer blev beordret
til Bornholm som kartograf. Til trods for den fine uddannelse som
kartograf, var han altså førder. Som sådan havde han tydeligvis
ikke ørerne åbne for bornholmsk udtale og kunne altså ikke
forestille sig at danske stednavne skulle kunne ende på et tryksvagt
a, som Balka.
Atter andre kloger sig på samme
baggrund og kan ikke forestille sig andet, end at hvis et ord først
står på print, så har det sandhedsværdi - og skriver under
overskriften Etymologi:
{ Det nuværende navn "Balka"
slutter med et A er forkert, da beliggenheden oprindeligt blev kaldt
"Balke" som kan ses på Bernhard Frantz Hammers kort fra
1746. Det oprindelige navn stammer fra havet fejer op bredden af
sandsten fragmenter kendt som "Balke ". "Balk"
stammer fra det oldnordiske "balkr" og bruges i moderne
dansk at betegne en grænse mellem to felter. De sandsten banker
kendt som "Balke Udmark" er nu stort set ødelagt af bygge-
og anlægssektoren. }
Sådan har polemikken om Balka ><
Balke kørt igennem årene med citater af antikke kilder forfattet af
førdere, samt ukritiske citater af disse citater. – Eller med
fejlcitering af Nudansk Ordbog, eftersom det gamle ord Balk slet ikke
findes i Nudansk Ordbog.
Det er på tide at friske øjne giver
et bud.
Ordbog over det danske Sprog
Teknisk bemærkning:
Beklageligvis vil teksten fra
www.ordnet.dk
her på vores hjemmeside ikke opføre sig som normal tekst med normal
linieafstand, men kig selv på sitet.
Balk,
en
.
[bal'
g
]
(ogs.
Balke.
[ˈbal
g
ə]
Begtr.Sjæll.II.283.
Baud.H.170. Aakj.PA. 57).
flt.
-e
(OecMag.VI.383.
Saaby.
7
)
ell. (oftere)
-er.(
glda.
d. s., oldn.
Bǫlkr, balkr,
eng.
Balk,
ty.
Balken;
besl.
m.
Bjælke
)
1)
(poet.,
foræld.)
bjælke.
*Det
var Ranild Jonsøn, | han hug i Bord og Balk . . | han værged
sin Herre som en Skalk.
DFU.nr.25.7.
(jf.:
*Hand
hog offuer bielcker, | hand hog offuer balck.
DgF.
III.353).
*Jeg
fanged engang en ædel Falk; | men Fængsel hued den ikke! | Den
hugg' med Næbbet i Bord og Balk.
Rich.
II.299. (overf.:)
*Huset
staaer, som det var støbt, | Liv og Aand er Balken.
Grundtv.
SS.I.626; jf. bet.
2.
1.
2)
(dial.)
skillevæg; skel (jf.
Bulk
).
2.
1
)
skillevæg
(af
bjælker ell. brædder); væg, der ikke er opført i fuld
højde;
halvvæg;
især
om den lave skillevæg ml. tærskelo og kornlade:
lobalk.
Moth.B36.
VSO.
Loen
var for lav, der var ingen Plads til at svinge den Plejl; og Gulvene
var for smaa, han slog tværs over Balkerne med det
Værktøj.
SvGrundtv.FÆ.
II.56. MøllH.I.132. MDL. Feilb.
Thorsen.
2.
2
)
mellemrum,
mellemvæg
ml.
to
grave
(tørve-,
mergelgrave olgn.).
Paa
nogen Tiid har man . . ikke, som forhen brugeligt, skaaret en
nye Grav hver Dag, og ved en mellemstaaende Balk beskiermet sig for
Vandet i de forrige Grave.
OecMag.
VI.288.
naar
han har skaaret nogle Læs
(dvs.:
tørv)
i
en Grav, qvælder Vandet op, han forlader da denne Grav, lader staae
en Balke for den, og begynder et andet
Sted.
Begtr.Sjæll.II.283.MøllH.I.132.
MDL. Feilb. Kværnd. jf. Aakj.PA.57.
2.
3
)
jordstrimmel,
der
danner skel ml. to marker ell. enge;
jordskel;
markskel;
ogs.
om andre
skel,
fx.
ml. to skaar, ml. to tøjreslag. Moth.B36. VSO. MDL.
Feilb.
2.
4
)
(sj.)
lang,
smal vægflade,
som
ved udhævelse ell. farver er adskilt fra den øvrige væg og deler
denne i felter; pilaster.
Alfer
. . i Omgivelse af Blomster og blomsterlignende Prydelser,
malede paa lange Balker, der strække sig fra Galleriet ned til
Panelet
(dvs.:
i Kbh.'s universitets festsal).
FyensAvis.
3
/
1
1866.1.sp.3.
2.
5
)
(overf.)
hvad der skiller;
skel;
skranke.
*kun
hvor Aanden . . | Med Kiærlighed hver Balk udjævner, | Kun der
gaaer Herren ud og ind.
Grundtv.SS.I.684.
3)
forhøjning
ml.
to furer olgn.
3.
1
)
(dial.)
jordstrimmel,
som
ikke
er
behandlet
af ploven
(idet
denne fx. er hoppet ell. løftet ud af furen) ell. harven; ogs. om
sted, som er oversprunget af sædemanden:
utilsaaet
jordstrimmel
(jf.
II.
balke
).
Moth.B36.
En
Mark er . . sjelden saa godt pløiet og harvet, at der ikke
skulde findes en eller anden Balk paa den, et eller andet lille
Hjørne, hvor Ploven eller Harven ikke ganske naaede hen.
Annal.1859.340.
MDL. Feilb. Kværnd. jf.:
*
(i
Danmark)
er
det bedste, | I Bund og i Balk.
Grundtv.PS.V.187.
3.
2
)
(dial.)
den
høje
jord
ml.
to
hjulspor.
Smalle
Veie med dybe Hjulspor og høie Balker i Midten.
Blich.(1833).I.108.
(jf.DSt.1904.162). Baud.H.170.
3.
3
)
⚙
forhøjningen
ml.
to
furer
paa
en
kværnsten.
Sal.II.1109.
4)
(foræld.;
om de gamle nordiske love) større
afdeling
ell.
afsnit
af
en
lov.
De
saa kaldte Balker hvorudi den gamle lov
(dvs.:
Chr.IV's norske lov)
var
deelt, er det samme som bøger, og betyder en Balk egentligen et
gierde eller skilrum.
Holb.
DNB.669. Grundtv.Snorre.II.62.
Og
hvad betyder så Balka?
Nogle forklaringer af ordet Balka
læner sig op ad en etymologisk forklaring om ”en af havet opkastet
vold af sten” på "strækningen mellem Skarvigen syd for Nexø
og Balka bådehavn", men glemmer at overveje geografien og
geologien - og Balka-beboernes egen forståelse af hvor de bor henne.
For Balka Strand ser da ikke sådan ud! Det er en helt almindelig
strand (men dog med usædvanligt lavt vand).
Igen
et tilfælde af ukritisk kolportage af citaters citater, forårsaget
af en misplacering af ordet Balke på gamle kort, og bragt på print
efter en førders fejlplacering af navnet.
Lad
os ikke glemme, at grundbetydningen af Balka er bjælke. Balka kan
altså sammenlignes med de hårde hjørner af en mark, hvor ploven
aldrig kommer, og tilsvarende den hårde jord i skellet mellem to
marker, hvor ploven heller aldrig kommer – eller midterbalken
mellem to hjulspor.
1) Efter en storm er hele Balka Strand lige så hård
og fast som disse balke/ balker (som det hedder på rigsdansk). Altså
simpelthen som et bjælkegulv.
2) En
anden synsvinkel kunne handle om Balka sandsten, der ligger som
temmelig vandrette sediment-lag i tykkelse à la bjælker, visse
steder i bredder som et bjælkegulv. For eksempel Snogebæk Rev, som ved lavvande fremviser store plane flader.
3) En
tredje synsvinkel kunne handle om Balka Havn, som formentlig blev
anlagt netop her, fordi to sandstensbalke (klippevægge) dannede en
naturlig kås, velegnet som havn til småbåde.
4) En fjerde synsvinkel kunne handle om de balke, man efterlod i Hundsemyre, da man gravede tørv til brændsel. Formentlig har allerede oldtidsbeboerne fundet ud af at bruge tørv til brændsel. Disse balke/ halvvægge i den mudrede søbund forhindrede oversvømmelse i den aktuelle tørvegrav, mens man "høstede" tørveklyner.
Til
sammenligning skiller den vest-østgående Balkan bjergkæde (560 km
lang) som en geologisk bjælke eller halvvæg (maximum 2.376 meter
høj) den nordlige trediedel af Bulgarien fra resten af landet.
Balkan betyder bjerge/ bjergkæde på bulgarsk.
Olav Terkelsen