Hedder det 'Balka' eller 'Balke' ?

Balka Balka Balka

Oprindelsen til stavemåden Balke

http://www.bornholmerting.dk/hammers-kort-over-bornholm/

Det første virkelighedstro kort over Bornholm blev udfærdiget af hr. Hammer i årene 1746 til 1752.

Den 15. oktober 1745 blev Bernhard Frantz Hammer beordret til Bornholm for at udfærdige to præcise kort over Bornholm. Han var ansat som “Under-conducteur paa Bornholm” i Fortifikations-etaten, der på den tid arbejdede på et fæstningsanlæg omkring Rønne.

Den 13. marts 1752 skrev kommandant von Schepeler til sine overordnede i København, at han dagen inden havde fået de to kort leveret af underkonduktøren, samt et ekstra, som var tiltænkt at skulle hænge i et af kongens kabinetter, til brug når kongen skulle “befale over landet”.

Et af kortene skulle blive på Bornholm til brug for kommandant- og amtmandskabet. Det er det eksemplar som findes på Bornholms Museum. Et tykt lag fernis gør at kortet synes ret medtaget.

Kommentar 1:
Til gengæld kunne det ferniserede kort dengang bedre tåle at blive brugt (ved at blive peget på med fedtede fingre).

Kommentar 2:
Bernhard Frantz Hammer blev beordret til Bornholm som kartograf. Til trods for den fine uddannelse som kartograf, var han altså førder. Som sådan havde han tydeligvis ikke ørerne åbne for bornholmsk udtale og kunne altså ikke forestille sig at danske stednavne skulle kunne ende på et tryksvagt a, som Balka.

Atter andre kloger sig på samme baggrund og kan ikke forestille sig andet, end at hvis et ord først står på print, så har det sandhedsværdi - og skriver under overskriften Etymologi:

{ Det nuværende navn "Balka" slutter med et A er forkert, da beliggenheden oprindeligt blev kaldt "Balke" som kan ses på Bernhard Frantz Hammers kort fra 1746. Det oprindelige navn stammer fra havet fejer op bredden af sandsten fragmenter kendt som "Balke ". "Balk" stammer fra det oldnordiske "balkr" og bruges i moderne dansk at betegne en grænse mellem to felter. De sandsten banker kendt som "Balke Udmark" er nu stort set ødelagt af bygge- og anlægssektoren. }

Sådan har polemikken om Balka >< Balke kørt igennem årene med citater af antikke kilder forfattet af førdere, samt ukritiske citater af disse citater. – Eller med fejlcitering af Nudansk Ordbog, eftersom det gamle ord Balk slet ikke findes i Nudansk Ordbog.

Det er på tide at friske øjne giver et bud.


Ordbog over det danske Sprog
Teknisk bemærkning:
Beklageligvis vil teksten fra www.ordnet.dk her på vores hjemmeside ikke opføre sig som normal tekst med normal linieafstand, men kig selv på sitet.


Balk,   en . [bal' g (ogs.   Balke.   [ˈbal g ə]  Begtr.​Sjæll.​II.283. Baud.​H.170. Aakj.​PA. 57).   flt.   -e (OecMag.​VI.383. Saaby. 7 ) ell. (oftere)   -er.( glda. d. s., oldn.   Bǫlkr, balkr, eng.   Balk, ty.   Balken; besl. m.   Bjælke )  

1)   (poet., foræld.)  bjælke.   *Det var Ranild Jonsøn, | han hug i Bord og Balk . . | han værged sin Herre som en Skalk.  DFU.nr.25.7. (jf.: *Hand hog offuer bielcker, | hand hog offuer balck.  DgF. III.353).   *Jeg fanged engang en ædel Falk; | men Fængsel hued den ikke! | Den hugg' med Næbbet i Bord og Balk.  Rich. II.299. (overf.:)   *Huset staaer, som det var støbt, | Liv og Aand er Balken.  Grundtv. SS.I.626; jf. bet.   2. 1.  
2)   (dial.) skillevæg; skel (jf.   Bulk ).  
    2. 1 )   skillevæg  (af bjælker ell. brædder); væg, der ikke er opført i fuld højde;  halvvæg;  især om den lave skillevæg ml. tærskelo og kornlade:  lobalk.  Moth.​B36. VSO.   Loen var for lav, der var ingen Plads til at svinge den Plejl; og Gulvene var for smaa, han slog tværs over Balkerne med det Værktøj.  SvGrundtv.​FÆ. II.56. MøllH.I.132. MDL. Feilb. Thorsen.  
    2. 2 )   mellemrum,  mellemvæg  ml. to  grave   (tørve-, mergelgrave olgn.). Paa nogen Tiid har man . . ikke, som forhen brugeligt, skaaret en nye Grav hver Dag, og ved en mellemstaaende Balk beskiermet sig for Vandet i de forrige Grave.  OecMag. VI.288. naar han har skaaret nogle Læs  (dvs.: tørv)   i en Grav, qvælder Vandet op, han forlader da denne Grav, lader staae en Balke for den, og begynder et andet Sted.  Begtr.​Sjæll.​II.283.MøllH.I.132. MDL. Feilb. Kværnd. jf. Aakj.​PA.57.  
    2. 3 )   jordstrimmel,  der danner skel ml. to marker ell. enge; jordskel; markskel;  ogs. om andre  skel,   fx. ml. to skaar, ml. to tøjreslag. Moth.​B36. VSO. MDL. Feilb.  
    2. 4 )   (sj.)  lang, smal vægflade,  som ved udhævelse ell. farver er adskilt fra den øvrige væg og deler denne i felter; pilaster.   Alfer . . i Omgivelse af Blomster og blomsterlignende Prydelser, malede paa lange Balker, der strække sig fra Galleriet ned til Panelet  (dvs.: i Kbh.'s universitets festsal). FyensAvis. 3 / 1 1866.1.sp.3.  
    2. 5 )   (overf.) hvad der skiller;  skel; skranke.   *kun hvor Aanden . . | Med Kiærlighed hver Balk udjævner, | Kun der gaaer Herren ud og ind.  Grundtv.​SS.I.684.  
3)   forhøjning  ml. to furer olgn.  
    3. 1 )   (dial.)  jordstrimmel,  som  ikke  er  behandlet af ploven  (idet denne fx. er hoppet ell. løftet ud af furen) ell. harven; ogs. om sted, som er oversprunget af sædemanden:  utilsaaet jordstrimmel (jf.   II. balke ).   Moth.​B36. En Mark er . . sjelden saa godt pløiet og harvet, at der ikke skulde findes en eller anden Balk paa den, et eller andet lille Hjørne, hvor Ploven eller Harven ikke ganske naaede hen. Annal.1859.340. MDL. Feilb. Kværnd. jf.:   * (i Danmark)   er det bedste, | I Bund og i Balk.  Grundtv.​PS.V.187.  
    3. 2 )   (dial.) den  høje jord  ml. to  hjulspor.   Smalle Veie med dybe Hjulspor og høie Balker i Midten. Blich.​(1833).I.108. (jf.​DSt.1904.162). Baud.​H.170.  
    3. 3 )  ⚙  forhøjningen  ml. to  furer  paa en  kværnsten.  Sal.​II.1109.  
4)   (foræld.; om de gamle nordiske love) større  afdeling ell.  afsnit af en  lov. De saa kaldte Balker hvorudi den gamle lov  (dvs.: Chr.​IV's norske lov)   var deelt, er det samme som bøger, og betyder en Balk egentligen et gierde eller skilrum.  Holb. DNB.669. Grundtv.​Snorre.​II.62.


Og hvad betyder så Balka?
Nogle forklaringer af ordet Balka læner sig op ad en etymologisk forklaring om ”en af havet opkastet vold af sten” på "strækningen mellem Skarvigen syd for Nexø og Balka bådehavn", men glemmer at overveje geografien og geologien - og Balka-beboernes egen forståelse af hvor de bor henne. For Balka Strand ser da ikke sådan ud! Det er en helt almindelig strand (men dog med usædvanligt lavt vand).

Igen et tilfælde af ukritisk kolportage af citaters citater, forårsaget af en misplacering af ordet Balke på gamle kort, og bragt på print efter en førders fejlplacering af navnet.

Lad os ikke glemme, at grundbetydningen af Balka er bjælke. Balka kan altså sammenlignes med de hårde hjørner af en mark, hvor ploven aldrig kommer, og tilsvarende den hårde jord i skellet mellem to marker, hvor ploven heller aldrig kommer – eller midterbalken mellem to hjulspor. 

1) Efter en storm er hele Balka Strand lige så hård og fast som disse balke/ balker (som det hedder på rigsdansk). Altså simpelthen som et bjælkegulv.

2) En anden synsvinkel kunne handle om Balka sandsten, der ligger som temmelig vandrette sediment-lag i tykkelse à la bjælker, visse steder i bredder som et bjælkegulv. For eksempel Snogebæk Rev, som ved lavvande fremviser store plane flader.

3) En tredje synsvinkel kunne handle om Balka Havn, som formentlig blev anlagt netop her, fordi to sandstensbalke (klippevægge) dannede en naturlig kås, velegnet som havn til småbåde.

4) En fjerde synsvinkel kunne handle om de balke, man efterlod i Hundsemyre, da man gravede tørv til brændsel. Formentlig har allerede oldtidsbeboerne fundet ud af at bruge tørv til brændsel. Disse balke/ halvvægge i den mudrede søbund forhindrede oversvømmelse i den aktuelle tørvegrav, mens man "høstede" tørveklyner.


Til sammenligning skiller den vest-østgående Balkan bjergkæde (560 km lang) som en geologisk bjælke eller halvvæg (maximum 2.376 meter høj) den nordlige trediedel af Bulgarien fra resten af landet. Balkan betyder bjerge/ bjergkæde på bulgarsk.

Olav Terkelsen



Citater fra gamle dage

Hvoraf kommer navnet BALKA eller BALKE?

Nudansk ordbog skriver: Det er en afledning af det bornholmske dialektord: BALK, som er en sammenskyllet revle eller vold af småsten og sand.  

Læs artiklen nedenfor fra Bornholms Tidende 13. august 1992:

Du kan forstørre billedet ved at klikke på det!

I jernbanens tid

Balka eller Balke?

På ældre kort ser man ofte Balka stavet Balke. Se fx dette kort. 'Balke M' må være den nu nedrevne Balka Mølle. Lige nedenunder St for 'station'. Som det fremgår af citatet fra Wikipedia-leksikon blev Kannikegård station også kaldet Balke Station. I vore dage er det murede navn Balke på stationsbygningen efter 100 år som øjebæ blevet dækket af et gult pudslag.

Følg banelinien mod øst, og vi når Balke Strand Trinbræt, eller 'Hundsemyre Trinbræt'. Det lå der hvor busserne i dag har holdeplads og vendeplads på Boulevarden. 

Rønne-Nexø banen kørte fra 1900 til 1968.
Se Beskriv dit hus, hvor et luftfoto fra 1968 viser tilblivelsen af Søndre Landevej på bekostning af jernbanen og visse krydsende biveje.

Wikipedia som sandhedsvidne

http://da.wikipedia.org/wiki/De_Bornholmske_Jernbaner :

  • Kannikegård Station (Balke Station)
  • Balke Strand Trinbræt (Hundsemyre Trinbræt)
  • Nexø Station

Offentlig brug af ordet Balke

Også i dag kan man møde ordet Balke, her i en tysk webannonce.

http://www.worldvacationrentals.net/docs/g/ferienwohnungen/europa/daenemark/bornholm/balke/index.html Reiseziel Balke.
Sie haben hier 67 Ferienwohnungen zur Auswahl.

Hvad der kan undre er Naturbornholms brug af ordet Balke på deres hjemmeside.  

http://www.naturbornholm.dk/default.asp?m=440
Balke Strand er øens mest børnevenlige sandstrand. Sandstensklippen, som vi har lært at kende i Nexø, skråner fortsat let mod syd, og det fine sand fylder Balke-bugten.


Kampen om a'et

Navnet Balka rører ved et spørgsmål, der især var aktuelt i 50'erne og 60'erne. Balka ender på -a som andre bornholmske navne,  Saltuna, Ypna, Holka. Men på et tidspunkt ønskede man at norrmalisere navne over hele Danmark og bruge e-endelser overalt. Meningen kan have været, at man ikke ville lade dialekterne bestemme, hvordan landets navne skal staves.

Men bornholmerne syntes ikke,  det var lige meget, om navnene blev skrevet med e eller a. I Ypnasted kom der skilte, hvor der stod Ypnested. E'et blev hurtigt kradset væk. Man satte nye skilte med Ypnested op. Igen blev e'et kradset væk. Dette skete tre gange,  før bornholmerne 'vandt'.  

Endebogstavet a er ikke svensk, som nogen måske vil tro, men østdansk. Det kendes fx i Skåne og Halland, og altså her på Bornholm, der er den sidste del af de gamle østdanske lande. 

E'et svækker navnenes klang, det er fantasiløst!


Selv på et moderne kort staves det stadig YpnEsted...

Hans Wernøe 18.10.2020 14:22

En balk er et stykke udyrket land, mellem en strand og en mose.

Hans Wernøe

| Svar

Nyeste kommentarer

02.09 | 15:35

Hej Hvem kan jeg kontakte mhp info om havnen til lystsejlerguide, som nu opdateres. Hilsen Gitte

28.08 | 10:35

hvad med Gestapo?

22.04 | 18:39

Min fars familie havde et sommerhus på Balka, der hed Trollebo, et rødt træhus. Jeg husker desværre ikke adressen eller byggeår. Det er formegentlig revet ned.

23.02 | 16:07

ja. kontingentet er stadig 100 kr.
venlig hilsen
Kirsten Holm