Havnens historie

Snogebæk fiskerihavn og jollehavn

Eftersom ingen i Snogebæk erindrer noget om en bæk gennem byen har ordet Snogebæk formentlig hverken med snoge eller snoninger eller med vandløb at gøre. Dette synspunkt forfægtes af den stærkt historisk interesserede sejlsportsmand og sommerbornholmer Jørgen D. Siemonsen, som uddyber:

På to kort over Bornholm fra 1650’erne noterer Siemonsen sig nemlig, at Snogebæk på begge kort omtales som henholdsvis Schnaackebeg og Snackebeg. Denne stavemåde leder tankerne hen mod vikingeskibet en snekke, og endelsen -bek kunne da tolkes som et bækken, et havnebassin.

Kun cirka 80 meter syd for broen til den nuværende ø-havn i Snogebæk ligger en menneskegjort brygge eller kajplads, kaldet Hammeren, som nordlig afgrænsning for et lille bækken langs stranden med roligt vand. Kajen kunne have udgjort en læsnings- og losningsplads for snekker, og strandbredden syd herfor og helt til Broens Odde (dvs. hele stranden langs med Turistvej) kunne have tjent som ophalingsplads for snekkerne, og Pladen kunne have fungeret som ladeplads.

Snekkernes vinterhavn kunne da have været i Kjæret inde ved Søndre Mosevej med adgang via Stangebæk, hvortil snekkerne er blevet staget med stænger - eller med en stang på tværs og en hest på hver side af Stangebækken til at føre snekken ind til Kjæret i mosen til overvintring i nærheden af Bedegaard, som i U. Salchow's Militair-Beskrivelse fra 1814 kaldes for Boddegaard, dvs. muligvis en gård hvor der repareredes både.

Henvisning: Bornholms Tidende 29. januar 2017.


 

Den første skriftlige omtale af Snogebæk Havn er dateret til år 1555, men der har været fiskerboder allerede i middelalderen. (Middelalderen regnes i Europas historie fra cirka 500 til cirka 1500 efter Kristus; i Norden regnes middelalderen fra cirka 1050 til reformationens begyndelse i 1536).

Den første havn blev bygget helt inde ved kysten i 1869, men den sandede til. I 1889 byggedes en ø-havn for enden af en 100 m lang træbro (+ 60 m betonrampe).

Jollehavnen tættest mod land blev bygget 1974-1979. Den har en dybde på 1,5 m; den ydre kutterhavn har en dybde på 2,8 m. I 1980'erne blev dækmolen etableret øst for havnen.

I 2005 var der 8 fiskerbåde samt 35 joller hjemmehørende i Snogebæk Havn. Dermed er der cirka 10 gæstepladser.

Læs mere side 33 i:
https://www.brk.dk/Indflydelse-Politik/Planer/Documents/De%20bornholmske%20havne.pdf

 

Billeder fra især Snogebæk Havn

Link til Nexø Museums billeder fra Snogebæk havn.

http://www.nexoemuseum.com/snogebaeligk.html

I Snogebæk Havns storhedstid i 1950'erne havde cirka 16 kuttere kajplads her. Nu er der kun nogle stykker. Resten af kajpladsen optages af motorlystbåde og joller - og gæstesejlere.

Bornholmske kuttere benytter havnekendingsbogstaverne R eller SE.

 

Snogebæk Havn, cirka 1950.

 

Snogebæk Havn, cirka 1955.

 

Snogebæk havn. Dækmole, kutterhavn og bådehavn.

 

Snogebæk Røgeri - for en hel del år siden.

Snogebæk, 1929.  Eskild Fut Jensen Luftfoto. Udgivet af Colbergs Boghandel.
http://www.bornholmerneshistorie.dk/snogebaeligk.html

 

Snogebæk Svagbørnskoloni havde om sommeren til huse i det daværende Folkets Hus, Turistvej 13, der lå som nabo til Strandbo på Turistvej 11. Det moderne udseende anneks blev flyttet til det nye Folkets Hus på Hovedgaden, som malerimagasin.

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

04.11 | 14:18

Enig Jesper. I betragtning af at hyben tilmed er enormt gavnlige i vores kost castorolie.dk/hybenpulver, så burde fokus være på udnyttelse af de sunde frugter!

...
04.11 | 14:14

Jeg er målløs over at man diskutterer fjernelse af hyben med roundup i 5-6 år. En busk kan fjernes manuelt på 1 arbejdsdag med redskaber. Kræver alle rødder op

...
27.10 | 15:03

Balka Strand

Hvor svært kan det være?
En balk, er et stykke udyrket land, mellem en strand og en mose.
VH
Hans Wernøe

...
06.10 | 00:09

John Andreasen har en NEVØ på Skrokkegårdsvej - Finn

...
Du kan lide denne side