Fanny og Bendt Brandt

Forklaringsbilleder

Igen må 5 ørkesløse linier
i stor størrelse sikre 
at kommentarkolonnen til højre 
ikke karambolerer
med billedet af Strandleiren.

Strandleiren, Sylvest Jensen Luftfoto 1949. 
3 endnu virksomme vandpumper: 
Foran P-huset, skråt foran N-huset, foran U-huset. 

 

 

 

 

Forklaringsbillede pr. 19.8.2017.
Også vi, der ikke har oplevet Strandleiren i dens velmagtsdage (1949) kan nu ved hjælp af disse billedforklaringer forstå og tale med om gamle Balka-bællas referencer til Strandleiren.

 

Sylvest Jensen Luftfoto, 1949. Strandleiren set mod N.
Til højre for Hovedhuset ses Øst-huset (lager og værelser).
Bag Hovedhuset (mod NV) ses i skel fra venstre Fælleskøkkenet.
Under trækronerne i skel anes lokummerne. 
Mellem lokummerne og Hovedhuset samt Ø-huset ses to cykelskure.
Nederst til højre i billedet ses et hjørne af U-huset (udkørsel)
samt et hjørne af det private sommerhus Strandvolden 7, Sandbakken.

 

Fanny og Bendt Brandts livsforløb

Bendt
Bendt er født på Degnegaard i Bodilsker 28. marts 1879. 
Han gik i Nexø Realskole (nu: Nexø Herremagasin) og senere på 
Seminaret i Nexø (nabohuset), hvor han afsluttede sin lærer­eksamen i 1900.
Fra 1900 -1902 arbejdede han på Hammel Realskole, 25 km NV for Århus.
Fra 1902-1904 fik han en stilling på Frederiks­havns Realskole, Skolegade 2 
(nu: Herman Bang Bed and Breakfast).

I 1903 blev han gift med Fanny.
I 1905 var han sammen med sin far med til at stifte partiet ”Det Radikale Venstre”.
Fra 1904 – 1910 arbejdede han som inspektør på Århus Private Realskole (Fengers Skole, Nørreport 24). Da teolog Fenger i 1910 flyttede til København, forærede han skolen til Bendt, mod at Bendt overtog restgælden. Bendt købte desuden et par småskoler og lagde dem sammen til Bruunsgade Skole (M.P. Bruuns Gade 42, S for banegården).
I 1914 købte Bendt grunden på Balka og opførte huset ”Vort”.
I 1917 solgte Bendt skolerne i Århus fordi hans helbred var dårligt. Han købte et hus i Havne­gade 34 i Nexø og familien flyttede dertil efter salget af Århus Realskole og Bruunsgade Skole.

Hvad han arbejdede med indtil 1920 vides ikke, måske var han for syg til at arbejde. Men hans helbred blev bedre og i begyn­delsen af 1920 købte han et hus i Ballerup. Det var hensigten, at han skulle arbejde for en frimærke­samler i København. Det blev imidlertid ikke til noget, for da genfor­eningen 9. juli 1920 blev en realitet, ville han gøre en indsats for dansk­heden i Sønder­jylland og købte derfor Broager Realskole, S for Dybbøl.
Som rektor og lærer arbejdede på skolen fra 1920 -1929. I den periode invite­rede han lærere og elever fra de ældste klasser til Bornholm på en slags lejrskole.
I 1929 var hans helbred imidlertid så dårligt, at han ende­gyldigt opgav sit lærerjob og solgte skolen. I stedet købte han en villa i Vanløse, København. Samtidig indfriedes pante­brevene for salget af Århus­skolerne, og pengene brugte Bendt på at udbygge ”Vort” på Balka med tre køkkener, så der blev ekstra lejlig­heder. I 1932-34 byggede han de mange små lejligheds-huse på Balka­grunden, som kom til at udgøre Strandleiren. De blev udlejet hver sommer fra 1934, undtagen i krigs­årene 1940-45, til og med 1966.
Bendt døde 1.1.1937.

Bendt er blevet beskrevet som særdeles intelligent, livlig, til tider charme­rende og med god pæda­gogisk sans, men også som meget egen­rådig og stædig og med en lidt kantet natur. Han var ikke særlig høj, og spinkel af statur.
Han interesserede sig levende for naturen og var en ivrig botaniker, der tog børn og elever med ud i naturen og fortalte om planter og insekter. En anden af hans store inter­esser var fri­mærker og han havde selv en stor samling. Sin nevø imponerede han ved ”det ene øjeblik at tale born­holmsk og i det næste at tale rigtig rigsdansk”.
Bendt havde hele livet et svagt helbred, han led af mavesår, som man dengang ikke kunne gøre noget ved. Om tiden i Broager siges det, at han af og til måtte arbejde fra syge­sengen. Tilværelsen med dårligt helbred og mange mave­smerter har ikke været nem for ham. På et tidspunkt gennemgik han også en operation, men den forbedrede ikke hans helbred. Bendt døde af sygdommen.

Fanny
Fanny blev født d. 25.05.1877 i København.
Hun gik på Femmers Kvinde­seminarium i København og afsluttede sin lærerinde­uddannelse herfra i 1899.
(Nicolai Femmer 1818-1888, fra 1861 lærer og leder af Danmarks første lærerinde­kursus på N. Zahles Seminarium i København).
1899-1902 arbejdede hun som lærer på Hammel Realskole 25 km NV for Århus.
1902-1904 var hun ansat som lærer på Sæby Realskole.
I 1903 blev hun gift med Bendt.
1908-1911 var hun ansat som lærer på Århus Private Realskole (Fengers Skole, Nørreport 24).
I 1911 havde hun 1 datter og 2 sønner på henholdsvis 7, 5, og 3 år. I 1912 og i 1919 fik hun yderligere 2 sønner.
Efter 1911 havde hun sandsyn­ligvis ikke erhvervs­arbejde.
I 29 år fra 1937-1966 var hun alene om sommerhus­udlejningen i Strandleiren.
Fanny døde 20. februar 1967.

Fanny beskrives som livlig, elskværdig og samvit­tigheds­fuld i en anbefaling fra en af de skoler, hun arbejdede på. Hun var en dygtig, praktisk og livsklog kvinde og en uundværlig og varmhjertet syge­plejerske for sin mand, skriver familie­medlemmer. Af fotos kan man se, at hun næsten var lige så høj som Bendt, men ikke helt så spinkel. Hun fik en erhvervs­uddannelse, hvad der ikke var almindeligt den gang. Det var ret imponerende at hun kunne klare sin lærer­gerning, samtidig med at have ansvaret for tre små børn, også selvom hun sandsynligvis har haft hjælp i huset. At hun magtede at stå for udlej­ningen af Strand­leiren i de mange år viser, at hun må have været en meget selv­stændig kvinde.

Fanny og Bendt
Fanny og Bendt mødte hinanden på Hammel Realskole, hvor de begge arbejdede (25 km NV for Århus, nær Frijsenborg Slot). I julen 1900 skrev Bendt et glødende kærligheds­brev til Fanny og 23. december 1903 kl. 17.00 blev de gift af byfogeden i Sæby. De var ikke medlem­mer af noget tros­samfund, derfor blev vielsen foretaget af en byfoged på rådhuset og ikke af en præst. Bendt skulle have sagt, at det var den bedste julegave han kunne få. I familien fortælles det, at ægteskabet var meget lykkeligt.



Sæby Kommunes registrering af vielsen

Foto af Sæby Kommunes Vielsesregistrant kan ses på Facebook: Balka Strand Grundejerforening.
Her ses en afskrift, linie for linie:


 

Aar 1903 den 23 December Efterm Kl. 5 blev af Byfogden
i Sæby i Medfør af Lov 13/4 1851 paa Raadhuset i Sæby foretaget

Vielse

af
Ungkarl Lærer Bendt Andreas Brandt af Frederikshavn, født
i Bodilsker Sogn paa Bornholm den 28 Marts 1879, Søn af Forpag-
ter Peter Hansen Brandt og Hustru Magdalene Christiane födt
Kofoed

og
Ungpige Lærerinde Fanny Eleonora Emilie Jakobine Kjertmann
af Sæby født 25 Maj 1877 i Kjöbenhavn, St. Johannes Sogn, Datter af
Toldassistent Peter Valdemar Kjertmann og Hustru Alette
Leonora født Holm

Forloverne ere Lærerne Chr. Hartmann og H. Rasmus-
sen af Frederikshavn. Baade Brudgom og Brud ere udtraadte
af Folkekirken.

Brudgommens Fader, der er beskikket som Kurator for ham, har
givet sit Samtykke til Ægteskabet. Attest fra Brudgommens For-
sørgelseskommune foreliggis.

Inden Vielsen fuldbyrdedes erklærede Brudgom og Brud,
at de Børn, som maatte fødes dem i Ægteskabet skulle opdrages
udenfor noget Trossamfund. –

Da Kundgjörelsen om Ægteskabets Indgaaelse har fundet Sted
ved Sæby Bything den 2' dennes, og da alt, hvad der ifølge Lov
13 April 1851 § 5 og Fr. 30 April 1824 skal iagttages, er iagttaget ved
Tilvejebringelse af de fornødne Attester og Parterne derhos ud-
trykkeligt erklærede, at ingen af dem forhen har været i Ægteskab,
fuldbyrdedes Vielsen efter Loven

Ianheus
Vidner:
I C Holk  C Teterrup

 

Ordforklaring
I 1901 kunne kvinder gifte sig når de var 16 år, mænd 20 år.
I 1903 var Fanny Kjertmann 26 år; Bendt Brandt 24 år.
Byfoged (indtil rets­reformens indførelse 1919) under­dommer i køb­stæderne, tillige politi­mester, byskriver og ofte også borg­mester.
Sankt Johannes Kirke, Blegdamsvej 1, København.
Kurator har økonomisk opsyn med modtageren af understøttelse.
Forloverne indestår for at der ikke foreligger ægteskabshindringer.
Forsørgelseskommunen understøtter en given fattig person.
udenfor bør på dette sted i teksten skrives i to ord: uden for.
Fr. forordning, detaljeret udlægning af lovteksten.
derhos betyder: foruden det omtalte, desuden.
Underskrifterne er tydet efter bedste evne.

 

40 års jubilæum

Bendt > Povls smukke tale i anledning af
Strandleirens 40 års jubilæum i 1954.
Nænsomt redigeret.


 

København, den 30 juli 1954.

Kære lille mor.

Mit første indtryk fra Balka kan føres tilbage til 1912 (Bendt 33 år, Fanny 35 år), da vi boede i Balka­lund (Kannike­gårdsvej 5), som vi dengang lejede af Anders Jensen, som havde gården ved siden af (Mosevang, Kannike­gårdsvej 5A).

Der var dejligt for en dreng på 5 år. Der var høje træer, det var lige ved banen, hvor ”ekspressen” passerede forbi, der var rigtig stald – hvor man kunne spærre pindsvin inde, så stalden blev brugt som svinesti – og det mest spændende, i hvert fald for mig, var, da fader viste os en træhveps (”os” vil sige: i 1912 var Sonja 8 år, Keld 6 år, Povl 5 år, Vagn var nyfødt, Leif blev født i 1919).

Vi fik fortalt om træhvepsens liv, og det har for mig altid været uløselig knyttet til Balka­lund, så hver gang, jeg ser en træhveps, så står stalden på Balka­lund frem for mit indre syn.

I haven var der smidt et par læs sand, som vi kunne lege i. Om det var for at for­hindre os i at gå ned til stranden – den lange farlige vej (i alt 800 meter) over sten­gærdet, langs med jern­banen og ned ad den stærkt trafikerede vej (! Boule­varden) fra hoved­vejen, ved jeg ikke, men senere i 1914 har I åben­bart set bort første fra det fare­moment for jeres børn, da I købte grunden direkte ved bugten.

Jeg husker hønsehuset Vort med de senere skud eller vildskud som nogle siger, vore hønse­gårde med vore kaniner, hvor vi gjorde hvad vi kunne for at skåne dem mod de grimme ræve, som vi aldrig så, men som så vore dejlige husdyr. Vi byggede volde langs hønse­tråden, men ræven var for snu, og kaninerne for ivrige efter at se verden uden for Verona (Shake­speare: Romeo-citat fra Romeo og Julie III,3), så de lettede ræven arbejdet. Jeg husker den turist­attraktion vor store samling kaniner var. Når turisterne stillede sig op ved vejen neden for grunden (Strand­volden) og stirrede på de legende dyr, der omgående standsede deres leg og kiggede igen. Jeg husker vor døds­angst – der kun kunne måle sig med kaninens – da vor store moder­kanin tog springet ned i vor dengang eneste brønd (formentlig foran U-huset). Jeg ser for mig de små bitte kaniner, som vi gravede frem fra deres rede langt nede under jorden under de til ly opstillede kasser – jovist også dengang var der liv og ungdom på grunden.

Jeg mindes, da vi såede de fra farbrødrene i Amerika (Jokum Anker, Hans, Otto Johannes, Aksel) mod­tagne canadiske agern, hvoraf de fleste gik ud, men en del endnu beskytter Egebo mod nysger­rige blikke fra vejen.

Som tiden gik blev Vort for lille. Den ene tilbygning efter den anden kom til. Først for at skaffe plads for dimit­tenderne fra Broager, senere for at skaffe plads til de stakkels køben­havnere, der trængte til at få del i Balkas sol og sommer, og rekreere sig efter det mere eller mindre hårde arbejde i hoved­staden. Alle de små lejlig­heder, der efter­hånden grup­perede sig omkring Hoved­bygningen har jo set i tusind­vis af indbyg­gere, selvom vel de fleste er gen­gangere. Når man kaster tankerne tilbage til de tidligere beboere, morer det at se, at det faktisk altid har været et tværsnit af befolk­ningen, der har fundet vej til det, der nu hedder Strand­leiren. Vel er mange i tidens løb blevet mere fordrings­fulde, eller deres nuværende stilling i sam­fundet kræver, at de bor steder, hvor de ses, eller i hvert fald hvor der skrives om dem, men der kommer jo stadig nye, og selv­følgelig er de ”gamle” særlig velsete, men det liver op med nyt og yngre blod, jeg tror at selv de ”gamle” vil give mig ret heri.

Nu i år er det altså 40 år siden, at grunden til Strand­leiren blev lagt. Hvilken skæbnens ironi, at netop jubilæums­året har kunnet opvise et så usand­synligt dårligt vejr. Dog er det ikke helt enestående, idet det rap­porteres at det har været værre vejr i juli måned 4 gange tidligere siden 1800, deraf var de tre sidste gange 1897, 1931 og 1936. Jeg vil håbe, at vejret den 2. august 1954 må vise, hvad man forstår ved begrebet ”Balkavejr”.

Der er en ting, der er karak­teristisk for dit forhold til Balka, eller Strand­leiren, lille mor. Jeg ved ikke om du selv har lagt mærke til det, men for mig er det meget typisk. Du har i de sidste halve snes år haft runde fødsels­dage, minde­dage etc., men intet af det har formået at interes­sere dig som denne 40 års dag for købet af den kære grund på Balka. Jeg tror det skyldes, at du finder de øvrige ting vendt indad, mens denne ting vender udad. Det er et sted, hvor du har kunnet opleve dine børn, glade som børn, dine gæster – betalende som ikke betalende – ligeså. Du har set den glæde, dine omgivelser lægger for dagen, selv i det værste vejr, og det har varmet dig, så du bliver mere menneske på Balka end noget andet sted, og det er vel hem­melig­heden ved det hele.

Nu er du efter­hånden nået så højt op i alderen (77 år), så de næste minde­dage kommer fra dine børn (Sonja knap 50 år, Keld 48 år, Povl 47 år, Vagn 42 år, Leif 35 år). Inden en måned er gået har dit ældste barn (Sonja) sølv­bryllup og 50 års fødsels­dag og så går det raskt fremad for de efter­følgende også. Lad mig slutte med at udtrykke håbet om, at du må komme til at opleve mange minde­dage endnu, for dig selv, dine børn og børne­børn og dit elskede Balka.

Hjertelig til lykke med dagen den 2. august 1954.
Povl

 

50 års jubilæum

Bornholms Tidende, lørdag 1. august 1964

Se artiklens tilhørende foto på Facebook:
Hyggestund i Strandleiren – Ernst, Kai, Susanne og Leif spiller boccia og andre spil på vejen, og en gruppe nyder efter­middags­kaffen.


 

50 års jubilæum på
Strandleiren, Balka

50 år siden, at rektor Bendt Brandt opførte den første bygning på grunden, hvor Strand­leiren ligger. Den blev bygget som hønse­hus, men blev aldrig brugt dertil.

I morgen, søndag 2. august 1964, er det 50 år siden, at begyndelsen blev gjort til etable­ringen af sommer­feriebyen Strand­leiren på Balka.
Det skulle fra starten ikke have været et turist­område, fortalte i går fru Fanny Brandt, Køben­havn, enke efter rektor Bendt Brandt, der døde for 26 år siden. Rektor Brandt ville dyrke fjerkræ­avl i sin sommer­ferie, som han, der stammer fra Bornholm – faderen var gårdejer Peter Brandt, Bodilsker – gerne tilbragte på Bornholm sammen med sin hustru og fire børn. På grunden ved Balka lod han opføre et muret hus, der skulle bruges til fjerkræ­avl, men det kom aldrig til at virke som sådan. Familien fandt det så tillok­kende, at den straks flyttede ind i ”hønse­huset”.
Det var i øvrigt heller ikke rektor Brandts mening at ville bo ved Balka. Han havde mere kig på Salene, men ægte­fællerne fandt det, at hensyn til de fire børn, for vanskeligt og farligt at slå sig ned ved Salene.
Rektor var meget natur- og botanik­interesseret, og da han havde bygget en tilbygning, sørgede han for, at de, der forlod hans skole, Broager skole, med præliminær­eksamen, kunne tage med på ferie og natur­historisk ekspedi­tions­arbejde på Bornholm.
Da rektoren måtte tage sygeorlov, besluttede han at udbygge Strand­leiren med henblik på udlej­ning af sommer­lejligheder – eventuelt af værelser. I begyndelsen måtte han avertere i såvel dagspresse som i ugeaviser samt ved opslag på grunden, men senere har der været så megen rift om husene, at de allerede dagen efter udbuddet, der indledes i januar, har været udlejet.
Dette kan måske undre, eftersom Strand­leirens boliger ikke er store og heller ikke har moderne bekvem­melig­heder som elektricitet og rindende vand. Men beboerne i Strand­leirens 18 lejlig­heder (!) er lykkelige for at holde ferie der.
En af Strand­leirens trofaste gæster, der gennem 15 år har ferieret der, sagde i går til os, at man føler sig tiltrukket af de primitive forhold ved Strand­leiren. Man kan lide, at der ikke er meget at holde, og synes det er hyggeligt med petroleums­lamper som eneste lyskilde.
– Og her føler vi os som en stor familie, sagde han. Vi har det godt – og vi tilbringer en pragtfuld sommer herovre. Er det godt vejr om aftenen sidder vi uden døre med petroleums­lamperne tændt på bordene. Er det dårligt vejr hygger vi os inden døre.
Og fru Brandt sagde i går, at det hænder ofte, gæsterne ved afrejsen siger:
– Hvor har jeg haft godt af den ferie. Havde jeg dog bare haft tre ugers ferie til.

Alle samfundslag som gæster
– Hvem bor i Strandleiren?

– Det gør mennesker af alle erhverv. Fra arbejds­mænd til millionærer. Uden for husene holder da også både cykler og knallerter og – biler.
Der bor omkring 70 mennesker i hver omgang (pr. uge – ergo ikke fuldt hus = 80).
I husene hænger et stort reglement, og ve den, der ikke overholder det. Blandt andet må der ikke kastes papir på arealet omkring husene, og børnene har stor respekt for denne ordning. De kaster derfor ikke papiret fra sig, så der ser altid ud som blæst.
Lejen ønsker fru Brandt ikke offentlig­gjort, idet hun da frygter at få for mange henven­delser til husene, og det er sådan, at sommer­lejlig­hederne for så vidt er solgt (fuldt udlejet).
Tilbage bliver at få forkla­ringen på, at der bruges stald­vinduer med mange rudefelter i beboel­serne. At der blev sat stald­ruder i den første bygning er soleklar, for dengang havde man opført huset som hønsehus.
– Men det er vor erfaring, siger fru Brandt, at disse vinduer er velegnet hertil. Børnene kan ikke løbe mod dem, når de er lukket op, og skulle en bold ramme en rude, ja, så er det sjældent mere end et felt, der bliver knust.
Men disse vinduer fik for nogle år siden en københavner-journalist til nedsættende at kalde husene for heste­stalde.
Beboerne blev herover så gale, at de svarede med harme læser­breve, men ind­byrdes tog de kritikken med højt humør.
– Vi gav os til at vrinske, når vi så hinanden, sagde en af beboerne og lo hjerteligt, hvorefter han tilføjede:
– Hvor er det synd med den slags kritik. Den er jo helt forfejlet. Vi lever primitivt og billigt her, og vi har det så godt, at vi er kede af det, når ferien er slut. Og vi skynder os at sende en ansøgning om ferie­lejlighed ind til næste års udlejning, for det er så herligt at bo her.
Det er nemlig det helt rigtige sted at holde ferie.



Bendt > Leif om Strandleiren

Skrevet af Bendt > Leif Brandt (Torbens far) i 2009.
Nænsomt redigeret.

Se skema på Facebook: Balka Strand Grundejerforening
over Strandleirens indtægter.


 

Strandleiren
”Sandbunken” på Balka (som Strandleiren hånligt blev kaldt) var på ca. 1 tønde land (5.516,2 kvm = 74,27x74,27 m). BBR.dk oplyser imidlertid, at de fire nuværende grunde på Strandleirens areal udgør 4.218 kvm = 40 % af de 10.399 kvm som omkranses af Boulevarden, Vinkelvej og Strand­volden.

Overtagelses­tidspunktet var 2.8.1914 – samtidig med at Første Verdens­krig brød ud (Verdens­krigens historiske datoer er: 1.8.1914-11.11.1918). Købe­summen var ifølge skødet 375 kr. (oldmoney.dk 1914-2017 = 22.976 kr.) hvilket må siges at være billigt for så stort et stykke land. Landbrugs­jord var det jo ikke (hvilket afgjorde prisen), men i vore dage tillægges jord jo i stedet belig­genheds­værdi og herligheds­værdi.

Vedrørende bygningernes bogstaver
kan jeg oplyse følgende (idet bygningerne her er oplistet så at de danner punkter i en tegning af en port):
P betød poppel. Her stod et kæmpe poppeltræ. Efter Fannys død i 1967 fik Bendt > Keld > Leif poplen fældet med hjælp af CF-kolonnen fra Gammel Postvej i Nexø. Det kostede en kasse øl (de gamle ølkasser af træ inde­holdende 50 bajere blev udfaset i 1968).
A betød Anneks og er 2 år ældre (1932) end P I N F Ø U (1934).
I betød indkørsel.
N stod for Naur (huset havde naurhæk på begge sider).
F betød Fælleskøkken. Fælles­køkkenet var beregnet til de gæster som havde lejet et værelse (uden eget køkken). Her kunne 2 personer på samme tid lave mad. I denne bygning var der i hver ende et et-sengs værelse.
H betød Hovedbygning. Her boede Fanny Brandt og hendes lillebroder Rikard i den NØ del. Den SV del bestod af 1 stk. 4-sengs lejlighed plus 2 stk. 6-sengs lejlig­heder.
Ø betød Øst. Dette hus indeholdt 3 lagerrum og 2 stk. 2-sengs værelser.
U stod for Udkørsel. Dengang kørte de handlende ind fra Boule­varden ved I-huset og ud ved U-huset til Strand­volden. Der var en livlig trafik, da man gerne ville handle med de mange ferie­gæster. Særlig bagerne var på tæerne; her konkur­rerede hele fire bagerier om at komme først til kunderne. Der kom også slagter, oste­handler og bønder med grønt­sager, syltetøj og honning.

Hvorfor det blev Balka far købte ved jeg ikke. Jeg ved at far også havde set på en grund i Salene­bugten, der dengang havde en pragt­fuld strand. Det har den ikke mere. Men mon ikke det havde stor betyd­ning, at far kendte Bodilsker sogn, han var jo født der.
(I Bornholms Tidendes interview med Fanny Brandt i anledning af Strandleirens 50 års jubilæum i 1964 fortæller Fanny at det var hensynet til familiens små børn der afgjorde at Balka var et sikrere legested end Salene).

Om lejlighederne kan jeg oplyse følgende:
Der var en stue som samtidig virkede som soverum. Sengene var faste senge ind­rammet med træ, og øverst en ramme af træ med fjeder­bund. Herpå lå en madras med hessian. Madras­serne var over­trukket med et farvet betræk, så sengene om dagen frem­trådte som en slags ottoman. Langs væggene var opsat hårde masonit­plader i en højde af ca. 40 cm. Om dagen kunne man løfte træ­rammen med madras­sen op, og lægge senge­tøjet herned.
Der var 1 hyldeskab og 1 bøjleskab, 1 bord med dug, vase og petroleums­lampe, en eller to stole alt efter antal senge­pladser, desuden var der en række hylder. På gulvet af beton lå et linoleums­tæppe.
I køkkenet var der 2 primusser, 1 køkken-væglampe, 2 terrazzo­borde med hylde, det ene til mad­lavning, det andet som servante. Desuden var der et fast bord med hylder både oppe og nede til gryder og porcelæn. Gæsterne skulle selv med­bringe bestik, hånd­klæder viske­stykker og senge­tøj. Køkkenet var forsynet med alt muligt porcelæn og der forelå en omfattende inventar­liste, så gæsten kunne se hvad der skulle være, og som han var ansvarlig for. Hvis der manglede noget ved kontrollen måtte han betale for det manglende. Det blev så erstattet fra fars lager (Øst-huset).

Jeg vil fortælle lidt om bygningerne, nu når jeg har fortalt lidt om ind­retningen af lejlig­hederne.

P-huset
Poppel-huset indeholdt 4 stk. lejlig­heder med 3 senge (i alt 12 senge).

A-huset
Annekset bestod af 5 stk. lejlig­heder med 2 senge + 1 barneseng (i alt 10 + 5 senge).

I-huset og N-huset (og U-huset)
Huset ved Ind­kørslen og Naur-huset (samt U-huset) var indrettet ens og bestod af 2 stk. 4-sengs lejlig­heder og 2 pæne værelser med 2 køjer (i alt 12 senge). Indbo var 1 bord, 1 bænk, 1 stol, 1 skab pr. værelse. Lejlig­hederne havde egen indgang, og ligesom i den øvrige bebyg­gelse var yder­døren en halvdør.

F-huset
Fælleshuset indeholdt 2 fælles­køkkener og 2 værelser med 1 seng i hvert (i alt 2 senge).

H-huset
Hovedhuset bestod af 1 stk. 2-værelses lejlighed med 2 senge i hvert værelse, samt 2 stk. 2-værelses lejlig­heder med 2 senge i et værelse og 4 køje­senge i et værelse (i alt 20 senge). Resten af bygningen var beregnet til privat brug for Fanny og hendes 2 år yngre broder (Rikard Holger Kjertmann, 1879-19??).

Ø-huset
Øst-huset havde 3 store lager­rum med hylder, og 2 stk. 2-sengs værelser (i alt 4 senge) med bord, stol, 1 hylde­skab og 1 bøjle­skab. Det var et stort hus på ca. 55 kvm, og omkring 10 kvm større end I N U.

U-huset
Huset ved Udkørslen var indrettet akkurat som I-huset og N-huset og bestod af 2 stk. 4-sengs lejlig­heder og 2 pæne værelser med 2 køjer (i alt 12 senge). Indbo var 1 bord, 1 bænk, 1 stol, 1 skab pr. værelse. Lejlig­hederne havde egen indgang, og ligesom i den øvrige bebyg­gelse var yder­døren en halvdør.

Udlejningspriser pr. uge
P-lejlighederne: 30,00 kr. (oldmoney.dk 1934-2017 = 1116 kr.)
A-lejlighederne: 22,50 kr. (oldmoney.dk 1934-2017 = 837 kr.)
I lejlighederne: 32,50 kr. og værelserne 12,50 kr. (oldmoney.dk 1934-2017 = 1209/465 kr.)
N lejlighederne: 32,50 kr. og værelserne 12,50 kr. (oldmoney.dk 1934-2017 = 1209/465 kr.)
F-værelserne 7,50 kr. (oldmoney.dk 1934-2017 = 279 kr.)
H-huset 4-sengs lejligheden 45,00 kr. (oldmoney.dk 1934-2017 = 1674 kr.)
H-huset 6-sengs lejligheden 35,00 kr. (oldmoney.dk 1934-2017 = 1302 kr.)
H-huset 6-sengs lejligheden 30,00 kr. (oldmoney.dk 1934-2017 = 1116 kr.)
Ø-værelserne 15,00 kr. (oldmoney.dk 1934-2017 = 558 kr.)
U lejlighederne: 32,50 kr. og værelserne 12,50 kr. (oldmoney.dk 1934-2017 = 1209/465 kr.)
Ovennævnte priser blev midt i 1950'erne for lejlig­hedernes vedkom­mende hævet med 5 kr. pr. uge (oldmoney.dk 1956-2017 = 73 kr.), da der blev indført gas i alle lejlig­hederne (plus Fælles­køkkenet), men til gengæld sparede lejeren udgiften til sprit og petroleum til primus.

Det samlede senge­antal for hele lejren (her ser jeg bort fra den private del af Hoved­bygningen) var 80+ senge­steder, der fordeler sig således:
P: 12. – A: 10 + 5 småbørns­senge. – I: 12. – N: 12. – F: 2. – H: 16. – Ø: 4. – U: 12.

Facts om Strandleiren
Strandleiren blev bygget som sommer­lejligheder for køben­havnere, ikke til de fattige. De fattige havde over­hovedet ikke ferie. Denne beskrivelse omhandler begyndelsen af 1930'erne, og der var kæmpe­stor arbejds­løshed i hele verden på grund af Wall-Street krakket i 1929, Landmands­bankens krak i 1922.

For at man skulle have ret til ferie, skulle man arbejde hele året for at opnå 8 dages ferie. Kun funktio­nærer og arbejdere med stærke fag­foreninger kunne holde ferie i 14 dage. Det fremgik også tydeligt af vores gæster. Mange var funktio­nærer eller kom fra stærke fag­foreninger såsom typografer. Vi havde flere 25-års jubilarer, altså gæster som havde indlejet sig hos os i 25 år.

Efter at vi i 1929 var flyttet til Vanløse udbyggede far H-bygningen med 3 køkkener, så at der her blev 3 udlejnings­lejligheder. Også A-bygningen blev opført (1932) med 5 stk. 2-værelses lejligheder med hver 2 senge + barneseng. Eftersom bygningerne P A I N U var lige store, var A-husets lejligheder derfor en del mindre end P I N U, som kun indeholdt 4 lejligheder.

Nu kunne far udbyde et bredt udvalg af sommer­lejligheder til køben­havnerne. Der blev sat en lille annonce i Politiken – far var jo radikal. Der kom en god respons, men mere end 4 ugers udlejning blev det ikke til.

Bendt Brandt ejede Århus Private Realskole kaldet Fengers Skole (som i Bendts ejertid havde adresse på vor tids Nørreport 24) samt 4 småskoler (Frøken Tarliongs Skole, Fønss' Skole, Nordhjelms Skole, A.V. Christensens Skole) knap 2 km sydligere (umid­del­bart S jernbanen), som Bendt samlede til én skole under navnet Bruuns Gade Skole på M.P Bruuns Gade 42 og kom derved til at udgøre Søndre Afdeling af Fengers Skole fra 1910-1919.

Da far solgte skolerne i Århus fik han pante­brev på rest­beløbet og renterne heraf har sikkert været med til at opret­holde en vis leve­standard. Der skete så det, at rest­gælden blev indfriet, og far beslut­tede at investere beløbet på Balka, og i 1934 blev så alle de øvrige bygninger opført, hvorved far opnåede at sikre sig en indtægt i frem­tiden, selvom den ikke blev ret lang for hans vedkom­mende, idet han døde i 1937. Fanny fortsatte udlej­ningen, og kun Anden Verdens­krig udeluk­kede en udlej­ning, da man ikke kunne få petroleum og sprit til opvarm­ning af maden.

Lejlighederne var efter nuværende forhold meget primitive, idet der ikke var indlagt vand, ingen kloak, ikke el. På grunden var gravet 3 brønde med gårdpumpe (foran P-huset, foran N-huset, foran U-huset). Lokummerne var anbragt i en bygning diskret gemt væk bag to store cykel­skure bag Hovedhuset. Dengang kom alle gæsterne med cykler.
Far sagde at lejlig­hederne var bedre end telt og det var ikke meningen når folk tog på ferie, at de så skulle sidde inden­dørs. Nej, de skulle ud i naturen – og det kom de så. Bendt Brandts pæda­gogiske faglig­hed for­nægtede sig ikke.
Til hver lejlighed hørte også et sæt have­møbler, og herude i den friske luft spiste man morgen­mad, middags­mad, drak kaffe og havde en livlig kontakt med de om­givende familier. Ja, vi lærte at kende hinanden rigtig godt.

Livet i Strandleiren
Far arrangerede flere ture for Strand­leirens lejere. Der var ture i Paradis­bakkerne, hvor far viste rundt. Far havde en vandre­stok. I den øverste ende havde han skruet en krog, så når vi kom forbi et kirse­bær­træ kunne han ved hjælp af krogen trække de fyldte kirsebær­grene ned til os, så vi rigtig kunne mæske os med de modne bær. Senere hen på sæsonen var det blå­bær­rene vi nød. Efter fars død ledede jeg ofte ture rundt i Paradis­bakkerne.

Biltur blev også arrangeret. Cementstøber John Andreas Caspersen havde en lastvogn, på hvis lad han kunne anbringe en bygning med vinduer. Bygningen blev spændt fast på lasbilen og 2 rækker bænke blev sat ind så at der blev siddeplads til 12-14 personer.
John Caspersen var en gemytlig mand. Når han kørte os rundt på Bornholm var han fuld af historier. Når vi nåede til bakkerne Bobba­brøddan (den bratte troldebakke, ned og op) kort før Rø blev vi kom­manderet ud for at skubbe på bilen, for den kunne ikke klare bakkerne med fuldt læs. Dengang var broen over Holka­dalen ved Gudhjem ikke bygget, så indtil 1957 måtte vi ind over land for at kunne fortsætte turen langs vandet.
Hytten som blev sat på lastvogns­ladet købte min broder Keld senere som anneks til sit hus.

John Caspersen byggede som 50-årig afholds­restauranten Pax i 1929 – fra ca. 1943 kaldet Weekend-Hytten da sviger­sønnen Carl Emil Sonne Hansen og Ellen Olivia overtog. John Caspersens søn Ole Peter Caspersen boede med sin kone Emmy på Boule­varden 7. Ole Caspersen udførte sit svende­stykke som murer ved bygningen af Pax. Oles lillebror Johannes Evald Caspersen på Boule­varden 5 videre­drev Balka Cement­fabrik på Støberi­vej 5 efter sin far John Caspersen.
Foruden pasningen af Kjøllers kiosk, Biksen på Boulevarden 9, havde Oles kone Emmy også tjansen med forårs­rengøring i Strandleiren.

Bendt Brandt > Leif Brandt, 2009

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

04.11 | 14:18

Enig Jesper. I betragtning af at hyben tilmed er enormt gavnlige i vores kost castorolie.dk/hybenpulver, så burde fokus være på udnyttelse af de sunde frugter!

...
04.11 | 14:14

Jeg er målløs over at man diskutterer fjernelse af hyben med roundup i 5-6 år. En busk kan fjernes manuelt på 1 arbejdsdag med redskaber. Kræver alle rødder op

...
27.10 | 15:03

Balka Strand

Hvor svært kan det være?
En balk, er et stykke udyrket land, mellem en strand og en mose.
VH
Hans Wernøe

...
06.10 | 00:09

John Andreasen har en NEVØ på Skrokkegårdsvej - Finn

...
Du kan lide denne side