Sandstien 3

Sandstien 3, Fermaten Kodaly

På Bodilsker-matriklen 236 fk lå der oprindelig 2 små røde Balkahytter fra 1926, plus en lille bygning med 2 dasser. Husene indgik i den gamle nummerering af Frederik Brandts 27 arkitektoniske mester­værker i form af hytter, skure og negerhytter og havde dengang numrene 10 og 11.
I vores ejertid fik de officiel postadresse-nummerering og hed da Sandstien 3A og 3B. Men den gamle nummerering holdt nu godt ved i mange år, i daglig tale i familien; vi refererer stadig hjemmevant til de gamle numre, når talen falder på gamle dage.

Nr. 10/ 3A tættest ved Sandstien var et pudset træhus med en stor stue med to senge i vinkel, der fungerede som sofa i dag­timerne. De andre rum bestod af et lille køkken med tillige en selv­stændig indgangs­dør, samt et smalt køje­rum med hele 4 køjer! Nogle af køjerne var bygget så klamp­hugget, at en bærestolpe midt for sengen fordrede, at skum­madrassen skulle skæres til med et hak i den ene side!

Dasserne blev ombygget til træk og slip, plus et redskabs­rum. Senere blev redskabs­rummet bygget om til bad, men den vandfølsomme elektriske vandvarmer på blot 15 liter blev placeret inde ved toilettet.

Nr. 11/ 3B beliggende bag nr. 10, var en standard Balkahytte med sadeltag på cirka 3x3 m, men med en lang vinkel­bygning langs den ene side af den oprindelige hytte. Det vil sige, at grund­planen derved blev T-formet.
Udearealet var omkranset af en bueformet hjemmebygget stensofa af Balkasandsten. Denne stensofa har vi beholdt som perimeter for vores nuværende østvendte græsplæne, som vi kalder Rotunden på grund af dens afrundede form.

Den ene stuevæg i nr. 11 bestod af to solide højskabe bygget på stedet, og med en betrukket sofa/ seng imellem. Sofaens ryglæn var i virkelig­heden en ned­hængende køje­seng, også sofa­betrukket. Dette ryglæn kunne vippes op til vandret og fast­gøres i høj­skabene med skud­rigler.
Langs den oprindelige hyttes ydervæg (men nu en del af T-vinklen) fandtes køkkenet med to gasblus og gasovn, kun koldt vand i køkken­vasken.
Til højre for køkkenet var et køje­rum med 2 køjer. Til venstre for køkkenet, men med udvendig adgang, var et ret stort redskabs­rum til fx cykler. Dette cykelrum blev senere trans­formeret til et stort bade­værelse. Samtidig fik køkkenet indlagt varmt vand.

Forfaldet i de 59 år gamle ­hytter initierede i 1985 bygningen af et moderne sommer­hus, med plasticvinduer og plasticdøre (minimering af malearbejde - samt nem udluftning). Somrenes indslæbning af sand i de gamle hytter betød, at vi valgte klinkegulv (med gulvvarme) overalt i det nye hus. Tillige fravalgte vi dørtrin i hele huset, endda og især også ved de udadgående yderdøre, så at vi meget nemt kunne feje sand direkte ud af huset uden brug af fejespån.
Vi havde en kortvarig overvejelse angående at et sten­gulv er hårdt at gå på, men kon­kluderede at huset trods alt var et sommer­hus hoved­sagelig til dase­brug og ikke en fabriks­bygning, hvor det fordredes at vi skulle stå op hele tiden. Tiden har da også vist, at fordelen ved det meget nemt ren­gjorte og slid­stærke gulv har frydet os gennem alle årene - plus gulvvarmen. (Hotel­værelser på fx Gran Canaria har også langt hoved­sagelig klinke­gulve).

Da min kone Anni Lindeløfs mor døde i 2002 besluttede vi at nøjes med ét hus, og flyttede til vores sommer­hus på Balka. Vi opfyldte jo de to samtidige betingelser: Ejerskab af vores sommer­hus i mindst 8 år, plus at den ene ægte­fælle skulle være pensioneret af en eller anden årsag.

Vi fik straks brug for plads til et bryggers/ teknikrum med vaske­maskine og tørre­tumbler plus skabe til hånd­klæder, støv­suger, rengørings­midler, værktøj. Derfor inddrog vi vores overdækkede vest-terrasse uden ekstra tilladelse, eftersom terrassen allerede var under tag, og dermed allerede ingik i beboelsens kvadratmeter-udregning.
Et par år senere byggede vi en 30 kvm vinkel på huset og fik derved en meget stor stue/ køkken på knap 56 kvm - samt carport og skur, plus 1,5 m fliser hele vejen rundt om huset (til kommende års rollator-ræs). I sammenligning med den nye stue så værelser og kamre til gengæld nu temmelig små ud. Nu var huset på 115 kvm.
Undervejs fik vi også nyt bade­værelse, nye bølge-tagplader på huset, samt solceller. Bølge-tagpladerne viste sig at være slidt igennem af Balkas piskende flyve­sand. Vi må være flinkere til at male taget i fremtiden!

Det første bade­værelse var bygget efter 1985-standarder, med dobbelte men ordinære gips­plader som underlag for bade­værelsets væg­klinker. Under nedrivningen viste det sig, at gips­pladerne havde suget masser af vand. Heldigvis havde plastic-dampspærren forhindret råd i husets tømmer. De nye gips­plader blev en vand­fast type, så holdbar­heden skulle være godt sikret.

Fermaten Kodaly.
På et tidspunkt fandt vi på, at huset skulle have et navn - og gerne i den kreative Balka-stil, som sommer­huset Taderoli er eksponent for. Det berømte villa-navn Valodia på Haslevej 124 i Rønne var også en inspirationskilde. Endog navnet Balkavaler var i spil. Med udgangs­punkt i matrikel­nummerets bogstaver fk kom jeg via Ferie­kahytten frem til Fermaten Kodaly.

En fermat er et musikalsk hvilepunkt. Kodaly [kodAj] er jo egentlig en ungarsk komponist, men coda (latin: cauda, hale) betyder en afslutning af et musikstykke, hvori elementer fra hovedtemaet gentages. Ly er beskyttelse, et hjem.
Ergo: Fermaten Kodaly betyder et hvile­sted, hvortil man gerne vender tilbage i den trygge hjemlig­hed.
Dog: Efter den seneste overmaling af huset mangler husnavnet at komme på plads.

Olav Terkelsen

 

Sandstien 5, Strandkiosken

Strandkiosken, Sandstien 5, Balka. Sylvest Jensen Luftfoto 1958, set mod NV.

Den gamle Strand­kiosk havde trappe OP til den senere minigolf­bane, hvor en enkelt telt­ligger nyder sommeren. Man kan umidel­bart tro at last­bilen på mini­golfen har et på­monteret conveyor-belt (transport­bånd), men det er blot et stakit på skrå for enden af den senere mini­golf.

Det ser ud til at den offentlige parkerings­plads aller­øverst til venstre endnu ikke var etableret. Dengang kunne man jo parkere på stranden (strandparkeringen ophørte efter at en 3-årig dreng blev kørt ihjel lørdag 27. juni 1981).

Næstøverst til venstre ses Frederiks­vej 62 bestående af to sammen­byggede hytter med sadeltag plus vinkel­bygning. Syd herfor ses Sand­stien 3B (sadeltag) med til­bygning som et T (nr. 11 ud af Frederik Brandts 27 hytter med sadel­tag, skure med ensidig tag­hældning og neger­hytter med pyramide­tag). Igen syd herfor og på det yderste af den nu­værende adresse Sand­stien 4 ses et hjørne af hytte nr. 9 (sadeltag) ud af Frederik Brandts 27 hytter.

Den nuværende kæmpe­klit syd for gyngerne fandtes slet ikke, bemærk vippen og bemærk de små sol­badnings­firkanter med hæk omkring. Disse hække var for­mentlig en med­virkende årsag til den senere kæmpe­klit bag gyngerne.

Bemærk: Der var over­hovedet slet ingen klit foran toilet­bygningen i 1958. Ole Hald nævner på Facebooksiden Balka Strand og omegn før og nu at wc-bygningen blev opført ca. 1955, og at Frederik Brandt stod for byggeriet. Frederik Brandt har formentlig fjernet den begyndende klit samtidig med wc-byggeriet, idet et billede helt tilbage fra 1933 (på den samme Facebook-side) viser klitdannelse på dette sted.

Skyggerne på billedet peger mod Ø, så klokken må have været cirka 15.00 dansk normal­tid, da Sylvest Jensen fløj forbi. At dømme efter flaget kom vinden denne dag fra NØ.

1977 var Strandkiosken blevet for miserabel til at reparere på, og en ny Strandkiosk blev bygget.

 


 

Den oprindelige Strandkiosk blev formentlig bygget i 1920'erne (www.dingeo.dk er ikke til megen hjælp i det spørgsmål). Vagn Munch og hans kone pr. 1945 Ester (datter af Frederik Brandt) overtog Strandkiosken efter 2. Verdenskrig (deres børn hed Karsten, Flemming og Fanny).
Ester og Vagn Munch havde bopæl i træsommerhuset Svanebo, Frederiksvej 39 - senere i murstenshuset Det Hvide Hus (nu: Det Gule Hus), Fyrrevej 5.
Efter Munchs tid i Strandkiosken indrettede købmand Rasmussen kolonialbutik i Strandkioskens kælder, men endte med at etablere købmandsbutik i den senere Balka-Oasen, Frederiksvej 58/ Sandstien 2.
De senere ejere af Strandkiosken blev Tove og Ejler Holm, der videresolgte Strandkiosken (og Frederik Brandts 27 Balka-hytter) til søn og svigerdatter Bjarne og Kirsten Holm.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

04.11 | 14:18

Enig Jesper. I betragtning af at hyben tilmed er enormt gavnlige i vores kost castorolie.dk/hybenpulver, så burde fokus være på udnyttelse af de sunde frugter!

...
04.11 | 14:14

Jeg er målløs over at man diskutterer fjernelse af hyben med roundup i 5-6 år. En busk kan fjernes manuelt på 1 arbejdsdag med redskaber. Kræver alle rødder op

...
27.10 | 15:03

Balka Strand

Hvor svært kan det være?
En balk, er et stykke udyrket land, mellem en strand og en mose.
VH
Hans Wernøe

...
06.10 | 00:09

John Andreasen har en NEVØ på Skrokkegårdsvej - Finn

...
Du kan lide denne side